Vi søger en tekniker til vores afdeling i Horsens
Vi søger en tekniker til vores afdeling i Horsens / H.P. Entreprenørmaskiner A/S
Firmanavn | H.P. Entreprenørmaskiner A/S |
---|---|
Region | Danmark |
Kategori | Tekniker |
Arbejdstid | Fuld tid |
Oprettet dato | 06.02.2025 |
Er du serviceminded og kan du se dig selv arbejde med entreprenørmaskiner?
Kunne du tænke dig et alsidigt job som tekniker i en spændende virksomhed?
Så er du måske vores nye kollega.
H. P. Entreprenørmaskiner er som eneforhandler af Hitachi blandt de førende leverandører af entreprenørmaskiner i Danmark. Da vi har rigtigt travlt, søger vi en engageret og dygtig tekniker, der ønsker en spændende og udfordrende hverdag.
Du vil blive en del af vores serviceteam, hvor du får mulighed for at arbejde både selvstændigt, men også i tæt samarbejde med vores øvrige team af dygtige medarbejdere.
Dine arbejdsopgaver til typisk være:
- Service af maskiner på værkstedet
- Klargøring af nye maskiner
- Opbygning og montering
- Reparation og vedligeholdelse af brugte maskiner
Vi tilbyder:
- Et job med gode udviklingsmuligheder
- Attraktiv løn samt pensionsordning og sundhedsforsikring
- Et miljø med en uformel omgangstone og gode kollegaer
- Gode og ordnede arbejdsforhold og vilkår
- Udfordrende og alsidige arbejdsopgaver
- En grundig oplæring og instruktion i vores produkter
Du har kendskab til entreprenørmaskiner eller er uddannet indenfor traktor-/lastvognsbranchen. Derudover er du teknisk velfunderet, da du kommer til at arbejde med de nyeste teknologier. Vi forestiller os, at du er løsningsorienteret, forstår vigtigheden i at overholde fastlagte processer, men også tør at tage fat og gå nye veje når muligheden byder sig.
Derudover forventer vi, at du:
- Kan arbejde selvstændigt, systematisk og struktureret
- Er serviceminded og ønsker at yde den bedste kundeservice
- Er en teamplayer, har gå-på-mod og ser udfordringer frem for problemer
Det er en forudsætning for udførelse af arbejdet, at du til enhver tid besidder gyldigt førerbevis.
Hvis dette har din interesse, hører vi gerne fra dig enten ved skriftlig henvendelse, e-mail eller pr. telefon til:
Værkfører Lars Filt, tlf. 76 82 20 20, E-mail:lf@hpe-as.dk
H.P. Entreprenørmaskiner A/S – Vrøndingvej 1D - 8700 Horsens – tlf. 76 82 20 20
H.P. Entreprenørmaskiner A/S er en del af Semler Gruppen og importør og distributør af Hitachi Construction Machinery, Sandvik Mining and Rock Technology, samt Bell Equipment. Virksomheden blev grundlagt i 1981 og beskæftiger i dag 60 medarbejdere, fordelt på vores 3 afdelinger i hhv. Horsens, Bjæverskov og Nuuk.