Salfarm

VETERINÆR PRODUKTSPECIALIST

VETERINÆR PRODUKTSPECIALIST / Salfarm

Salfarm
FirmanavnSalfarm
RegionRegion Sjælland
KategoriSalg og Marketing
ArbejdstidFuld tid
Oprettet dato20.03.2025

Vil du kombinere din veterinære ekspertise med relationsskabende salg!

For Salfarm søger vi en  VETERINÆR PRODUKTSPECIALIST, der vil være med til at udvikle smådyrs- og hestepraksis på Sjælland.

Brænder du for værdiskabende salg gennem stærke relationer? Har du lyst til at blive en betroet partner og rådgiver for dyrlæger? Og er du proaktiv og elsker at være med i front, når der skabes forandring? Så er dette måske jobbet for dig!


Hvem er du?

Som Salfarms nye produktspecialist bliver du en del af et fagligt stærkt team af dyrlæger og veterinærsygeplejersker, der udvikler og sælger veterinære lægemidler og produkter.

Vi forestiller os, at du:

  • Er veterinærsygeplejerske eller dyrlæge med minimum 3 års salgserfaring inden for smådyr og evt. heste.
  • Er en stærk relationsskaber og en dygtig kommunikator.
  • Har en serviceminded tilgang og formår at balancere kundens behov med et skarpt forretningsfokus.
  • Arbejder selvstændigt, tager initiativ og trives med ansvar.
  • Forstår veterinærbranchen og de udfordringer, der præger den.
  • Er nysgerrig, vidensdeling er en naturlig del af din hverdag, og du trives med at formidle din viden til andre.
  • Er bosiddende på Sjælland.
  • Har kørekort B.


Dine primære opgaver

Som produktspecialist får du ansvaret for salg og service til eksisterende og nye kunder i smådyrs- og hestepraksis. 

Din hverdag vil være præget af selvstændighed, hvor du arbejder aktivt i markedet. Dine opgaver vil bl.a. omfatte:

  • Opbygge og udvikle relationer til dyrlæger og klinikker.
  • Planlægge og afholde salgsmøder samt workshops og kurser.
  • Deltage i konferencer, udstillinger og videreuddannelse i både ind- og udland.
  • Forecasting og budgettering i samarbejde med Head of Sales.
  • Samarbejde med leverandører og distributører.
  • Identificere nye markedsmuligheder og udvikle strategier for vækst.
  • Deltage i udviklingsprojekter, der styrker Salfarms position i branchen.

Du kan forvente rejsedage i forbindelse med kundebesøg, kongresser og interne møder.


Hvorfor vælge Salfarm Danmark A/S?

Salfarm er i rivende udvikling, og vi tilbyder en attraktiv stilling i en spændende virksomhed, hvor frihed under ansvar er en del af kulturen. Du bliver en del af en virksomhed med iværksætterånd, hvor du får mulighed for at præge både salgsstrategien, produktporteføljen og virksomhedens fremtidige retning.

Vi tilbyder dig:

  • En dynamisk hverdag med stor selvstændighed og faglig udvikling.
  • En arbejdsplads, hvor der er højt til loftet og fokus på samarbejde.
  • Et stærkt netværk af kollegaer, leverandører og kunder.
  • En kultur, hvor god kundeservice og ordentlighed er nøgleelementer.


Sådan søger du

Stillingen er på fuld tid med opstart snarest muligt.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Helle Halken, ZERIUS ApS, på tlf. +45 20626148.

Send dit CV inkl. en kort tekst som beskriver hvorfor du er interesseret i jobbet. Tryk på "Søg jobbet online" nederst på siden.

Vi afholder samtaler løbende og fjerner jobannoncen, når vi har fundet den rette kandidat. Du skal forvente at gennemgå test og personprofilanalyse samt deltage i op til tre samtaler.


Om Salfarm

Salfarm er en danskejet virksomhed, der siden 1979 har leveret veterinære lægemidler og frihandelsprodukter til det nordiske marked. Vi har egne selskaber i Sverige og Norge samt salgspartnere i Finland og Island. Vores mål er at styrke dyrlægers rådgivningsrolle gennem kvalitetsprodukter, faglig sparring og stærke relationer.

Salfarms forretningsfilosofi bygger på godt købmandskab, tillid og tætte relationer – både internt og eksternt. Virksomheden i udvikling, hvor der arbejdes strategisk for at sikre dyrlæger de bedste forudsætninger for at yde professionel behandling og rådgivning.


Bliv en del af Salfarms vækstrejse – vi glæder os til at høre fra dig!

Virksomhedsinformation

Salfarm

6000 Kolding

Nordager 19

Telefon: 75508080

E-mail: rbp@salfarm.com

Web: https://salfarm.dk/