![Geoteam](http://www.branchejob.dk/storage/images/company/5ef9a879d1eb2.jpg?w=190&zc=2)
Servicetekniker præcisionslandbrug
Servicetekniker præcisionslandbrug / Geoteam
Firmanavn | Geoteam |
---|---|
Region | Region Sjælland |
Kategori | Servicetekniker |
Arbejdstid | Fuld tid |
Oprettet dato | 13.02.2025 |
Brænder du for teknisk præcisionslandbrug? Så læs mere her.
Til vores afdeling for præcisionslandbrug søger vi en landbrugsmaskinmekaniker eller lignende, der kan indgå i vores landbrugsteam. Som servicetekniker sørger du for, selvstændigt, at forestå levering, installation, kalibrering, test, fejlsøgning og fejlretning samt stå for træning af landmænd og andre slutkunder i brugen af PTx Trimbles landbrugsprodukter. Jobbet er en specialiststilling, hvor du bliver en af de dygtigste i Danmark til præcisionslandbrug.
Support af eksisterende kunder udgør en væsentlig del af jobbet, i det vores mål er at yde "Branchens Bedste Service og Support". En del af arbejdet foregår som telefonsupport og der vil være hjemmearbejdsdage i forbindelse hermed. Vi har også en vagtordning fra 6 til 22 i sæson, som vi deler i mellem os. I teamet er vi to sælgere, en teamleder, fem serviceteknikere samt en specialist der alle har landbrugsbaggrund. Arbejdet er selvstændigt med egen servicebil og med base på din egen hjemmeadresse.
Vi tilbyder
Et arbejde med det nyeste udstyr og teknologier i en dynamisk virksomhed. Hver dag er vi i berøring med fremtidens innovationer på vores område. Endvidere er arbejdet, selvstændigt og frit - frihed under ansvar. Jobbet er godt og sikkert i en spændende virksomhed i en positiv udvikling. Vi har en målsætning om, at her skal være et rart sted at være og vi gør hvad vi kan for at leve op til dette, bl.a. med en god tone og en sund kultur i blandt os. Vi lægger vægt på længerevarende relationer såvel kollegialt som med vores kunder. Vi er et team af engagerede og dygtige mennesker, der brænder for at bringe Trimble's produkter ud til vores kunder.
Vi forventer
Arbejdet er af teknisk art, hvorfor vi forventer at du er tekniskminded, har hænderne skruet rigtigt på, og fx er uddannet landbrugsmaskinmekaniker. Derudover skal du være fleksibel i arbejdstiden ift. landbrugets sæsonudsving og kunne arbejde selvstændigt. Vores kunder er landmænd, hvorfor vi selv og du har landbrugsbaggrund. En forståelse for teknisk engelsk er også nødvendigt. Vores kunder stiller store krav, og det er derfor vigtigt at du kan tackle til tider stressede situationer. Vi lægger også vægt på at du kan lide at arbejde med mennesker, er serviceminded og på dine evner som teamplayer.
Ansøgning
Send din ansøgning i PDF format til job@geoteam.dk med emnefeltet ”Servicetekniker landbrug” hurtigst muligt. Ansøgningen skal indeholde relevant CV, samt en kort beskrivelse af, hvorfor du er den rigtige til stillingen. Tiltrædelse snarest muligt.
For yderligere info kontakt gerne Teamleder Lasse Tollestrup eller COO Niels Rasmussen
Om Geoteam
Læs mere om os her på denne side. Derudover er vi aktive på Facebook og på LinkedIn.