Danish Agro Maskiner A/S

Have Park Ekspedient/Sælger

Have Park Ekspedient/Sælger / Danish Agro Maskiner A/S

Danish Agro Maskiner A/S
FirmanavnDanish Agro Maskiner A/S
RegionRegion Syddanmark
KategoriSælger
ArbejdstidFuld tid
Oprettet dato08.11.2024

Søger du nye udfordringer, og har du kendskab til have/park maskiner? Kan du se dig selv i et job med gode udviklingsmuligheder, hvor servicering af kunder er i højsædet? Så er det dig, vi leder efter!

I Danish Agro Machinery A/S søger vi lige nu en Ekspedient/Sælger indenfor Have/Park til vores forretning i Kolding. Her bliver du en del af en flad og uformel organisation, hvor der er høje forventninger til kvalitet og resultater, men samtidig plads til et godt grin med kollegaerne.

Dit ansvarsområde
Have/Park afdelingen er en nøglefunktion i vores virksomhed, som vi ønsker at udvikle. Du bliver en del af et team, som servicerer kommuner, anlægsgartnere, entreprenører, boligforeninger og andre brugere af Have/Park maskiner.

Som Ekspedient/Sælger vil du få ansvaret for at ekspedere Have/Park dele og maskiner både pr. telefon, over disken, til vores eget værksted og som udekørende sælger.

Dine arbejdsopgaver og ansvarsområder vil inkludere: 
  • Salg af Have/Park maskiner – i forretningen og ude i distriktet
  • Ekspedition af interne og eksterne kunder
  • Bestilling/indkøb
  • Lagerstyring
  • Opsøgende salg 

Din profil
Der er flere indgange til stillingen, men vigtigst er, at du har interesse og kendskab til Have/Park maskiner. Erfaring med salg til Have/Park segmentet er en fordel, men ikke et krav – vi skal nok lærer dig op!

Som person er du service-minded, selvstændig og følger opgaverne til dørs. Du vægter orden og struktur højt, da nøjagtighed i alle henseender er omdrejningspunktet for en god og effektiv ekspedition, og så sætter du en ære i at yde god kundeservice, samt skabe gode kunderelationer. Du behersker IT på brugerniveau og trives i en dynamisk hverdag, hvor ikke to dage er ens 

Vi tilbyder
Danish Agro Machinery er en del af Danish Agro koncernen. Vores fundament bygger på samarbejde, og vi har en grundlæggende tro på, at vi er stærkere sammen. Vi tilbyder således en arbejdsplads, hvor vi udvikler i fællesskab – på tværs af afdelinger, kompetencer og landegrænser. Medarbejderne er vores vigtigste ressource, og vi gør os umage med at skabe de bedste rammer for trivsel, udvikling og indflydelse.

Vi tilbyder blandt andet fleksibel arbejdstid, mulighed for efteruddannelse og ikke mindst et godt kollegaskab. Vi er international landbrugskoncern, som nu får ekstra fokus på Have/Park segmentet i Danmark. 

Er du interesseret?
Synes du, at stillingen lyder spændende, så send os gerne din ansøgning og CV i dag eller hurtigst muligt ved at klikke på ”Ansøg nu”. Vi forventer at afholde samtaler løbende, og vi stopper søgningen, når den rette kandidat er fundet.

Vi tror på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Vi opfordrer derfor alle interesserede – uanset baggrund – til at søge stillingen.

Vi håber at høre fra dig! 

Danish Agro Machinery
Vi vil skabe værdi! For landbruget. For landmanden. Og for medarbejderne.

Danish Agro Machinery er en del af Danish Agro koncernen, hvor vi er mere end 5.500 kolleger fordelt på 100+ selskaber i 17 lande. Fra marken til skærmen er medarbejderne kernen i vores evne til at skabe værdi og udvikle fremtidens landbrug. De sikrer nemlig, at vi kan spille en afgørende rolle i branchens digitale og grønne omstilling – og at vi hver dag hjælper landmanden med at dyrke fødevarer i verdensklasse. Og vi har også brug for dig.

Yderligere info

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte

John Vinkler
Eftermarkedschef - Reservedele


Skriv venligst i ansøgningen, at jobopslaget er set på branchejob.dk

Virksomhedsinformation

Danish Agro Maskiner A/S

7000 Fredericia

Vesterballevej 19, Snoghøj

Telefon: 72158000

E-mail: stli@da-machinery.dk

Web: www.danishagro.dk